Kirkelig højtidelighed
En bisættelse kan foregå på mange forskellige måder afhængig af sogn og tradition.
Erfaringen er, at den personlige samtale med præsten vil afklare dette, men har I lyst til at hente inspiration, kan I klikke ind på nedenstående hjemmeside.
http://www.folkekirken.dk/Tro/liturgi
Vedrørende bisættelse for ikke-medlemmer af folkekirken
En præst kan deltage i en bisættelse af et ikke-medlem af folkekirken, hvis præsten ønsker det. Alle har ret til at benytte et kapel ved bisættelse, uanset medlemskab af folkekirken. Nærmere retningslinjer ved bisættelse skal altid aftales med den lokale kirkegårdsbestyrelse/menighedsrådet. Dette gælder også selve gennemførelsen af ceremonien i et kapel, samt selve bisættelsen. I de lokale kirkegårdsvedtægter vil det være slået fast, om det koster ekstra for et gravsted for ikke-medlemmer af folkekirken.