Hammerum Herreds Begravelse
Tlf. 97116105
Jens Holdgaards Vej 116, 7430 Ikast
Sunds Begravelse
Tlf. 97140808
Sunds Hovedgade 41, 7451 Sunds
Vestergaard Begravelse
Tlf. 86861414
Jernbanegade 1A, 7442 Engesvang

Begravelseshjælp

Begravelseshjælp: (maximum)

Børn under 18 år kr. 9.400,-
Personer på 18 år og derover kr. 11200,-
Personer uden ægtefælle eller børn under 18 år kr. 18.800,-
Personer med ægtefælle eller børn under 18 år kr. 37.500,-

Bemærk: Minimumsbeløbet på kr. 1.050,- for personer født før 1.april 1957 er stadig gældende.

Hvordan opgøres formuen? Når kommunen tager stilling til, hvad der kan udbetales i begravelseshjælp, tages udgangspunkt i afdødes formue på dødsdagen, hvortil lægges de formuerettigheder, der opnås som følge af dødsfaldet.

Formuerettigheder kan eksempelvis være ATP, forsikringer, pensionsordninger samt opsparing i Elysium Begravelsesopsparing (Danske Bedemænd).

Når afdøde efterlader ægtefælle, er det ægtefællernes samlede formue og formuerettigheder, inklusiv særeje, der lægges til grund. Efterlevelseshjælp og løbende pensionsudbetalinger indgår ikke i formueberegningen.

Fast ejendom, der tjener til familiens bolig, indgår i formueberegningen med den del af friværdien, der overstiger kr. 100.000,-. Fast ejendom kan omfatte såvel helårsbolig som sommerhus, der overvejende benyttes af familien. Hvis familien her både helårshus og sommerhus, indgår den del af den samlede friværdi, der overstiger kr. 100.000,- i formueberegningen.

Kommunen beregner begravelseshjælpen ud fra de samme oplysninger, som skal opgives til Skifteretten i forbindelse med behandling af dødsboet.

Der kan dog udbetales begravelseshjælp før Skifterettens dokumenter foreligger, såfremt begravelseshjælpen skal udbetales efter et barn under 18 år, eller hvis der kun søges om det faste minimumsbeløb på kr. 1.050,-, (dog kun for personer som er født før 1 april 1957).

Kommunen kan efter et konkret skøn i nogle tilfælde udbetale begravelseshjælp som et akontobeløb, som efterreguleres, når boet er endeligt opgjort.